Forklarer mærkværdig Tomgang-scene: Skulle trylle hamster væk

Du kan se gratis snigpremiere på Tomgang på TV 2 PLAY

Holdet bag Tomgang er klar med den tredje sæson af komedieserien.

Rune Klan er fortsat med i serien, og inden det første afsnit løber over skærmen på TV 2 ZULU, afslører komikeren den sidste mærkelige scene, som han spillede med i sammen med Sarah Grünewald.

- Min aller-aller-sidste scene var sammen med dig (Sarah Grünewald, red.), hvor jeg skulle tyre et hamster ned i et bur, siger komikeren.

Sarah Grünewald husker godt scenen, og de to er enige om, at den tog lang tid at få i hus. Det var der en grund til.

- Det var fordi, at vi skulle lave en effekt. Det her hamster bliver lidt væk undervejs, og hamstret skulle ligesom forsvinde, så jeg blev ved med at se en hånd, der kom op over disken og tog hamstret.

- Det ligner, at Rune har en lille arm nede ved tissemanden, der kom op og tog hamstret, så det tog lidt før, at vi kunne få en seriøs scene i kassen, siger Sarah Grünewald.

Nallerne væk fra chipsskålen
De fire Tomgang-stjerner tænker tilbage på optagelserne til den nye sæson, og Mick Øgendahl husker specielt en scene, hvor flere af skuespillerne ikke kunne holde fingrene fra fadet.

Sarah Grünewald, Tina Gylling og Kirsten Lehfeldt blev bedt om ikke at spise af chipsskålen under optagelserne, da man skulle tage optagelserne om flere gange, men det kunne de tre kvindelige medvirkende ikke styre.

Her viser Mick Øgendahl, hvordan Sarah Grünewald kastede chips i munden
Her viser Mick Øgendahl, hvordan Sarah Grünewald kastede chips i munden Foto: TV 2

- Jeg har aldrig set tre fugletæmmere køre chips så hårdt i kæften på trods af, at der står en instruktør og siger: ’Lad nu vær, lad dem være for helvede’, husker Mick Øgendahl.

- Jamen, det var lige inden frokost, og det var de gode chips, der var på bordet – sådan nogle barbecue nogle, forsvarede Sarah Grünewald sig med.

Se klippet, hvor de fire snakker om scenerne, øverst i artiklen

I klippet herunder kan du se Sami Darr, Sarah Grünewald og Mick Øgendahl tale om deres yndlingsscener i serien:

Du kan se premieren på Tomgang, når TV 2 ZULU på mandag d. 12 oktober viser første afsnit af tredje sæson.

Og husk, at du allerede nu kan se gratis snigpremiere på den tredje sæson af Tomgang på TV 2 PLAY

Tomgang

  • Husk, at du allerede nu kan se sæson 1 og 2 på TV 2 PLAY!
  • I comedy serien fra Zulu kan du følge kioskejeren Mathias, der er gået lidt i stå i sit liv. Det samme er hans venner Theis og Aslan, og hver dag mødes de i kiosken for løse alverdens problemer.
  • Men da Mathias forelsker sig i den smukke Mie, tvinger det ham til at tage sit liv op til overvejelse.