Ny sæson af Tomgang: Mick Øgendahl caster letpåklædte piger

Se snigpremiere på den nye sæson af "Tomgang" gratis mandag d. 5. oktober på TV 2 PLAY

Mick Øgendahl og holdet bag "Tomgang" er endnu en gang klar til at indtage TV 2 ZULU, når tredje sæson af serien snart ruller over skærmen. 

Her skal Mick Øgendahl i rollen som kioskejeren Mathias endnu en gang forsøge at forføre den smukke Mie spillet af Sarah Grünewald.

Det virker dog som om, at han har haft lidt andre piger end Grünewald i tankerne under optagelserne til sæson tre af ”Tomgang”. Han har hvert fald gerne ville blande sig en smule i kønnet og udseendet på de kunder, der kommer og besøger ham i hans fiktive kiosk.

Det har blandt andet resulteret i en hel speciel audition, der indeholder en række letpåklædte piger. Noget som seriens instruktør, Rasmus Heide, ikke helt er med på.

Se mere om den episode i videoklippet øverst i artiklen.

Der kommer i den grad skred i tingene i kiosken blandt Mathias (Mick Øgendahl), Theis (Rune Klan), Aslan (Sami Darr) og Mie (Sarah Grünewald) i den nye sæson, som også tæller en række prominente gæstespillere.

Tredje sæson af "Tomgang" har premiere på TV 2 ZULU mandag d. 12. oktober kl. 21.25. Serien får snigpremiere på TV 2 PLAY allerede 5. oktober.

Tomgang

  • Husk, at du allerede nu kan se sæson 1 og 2 på TV 2 PLAY!
  • I comedy serien fra Zulu kan du følge kioskejeren Mathias, der er gået lidt i stå i sit liv. Det samme er hans venner Theis og Aslan, og hver dag mødes de i kiosken for løse alverdens problemer.
  • Men da Mathias forelsker sig i den smukke Mie, tvinger det ham til at tage sit liv op til overvejelse.