TV 2-vært gør det igen: Kommer helt galt af sted med engelsk

Du kan se 'Dybvaaaaad!' på TV 2 PLAY her

Bare fordi at man er en kendt tv-vært, der rejser verden rundt, betyder det nødvendigvis ikke, at man mestrer det engelske sprog til perfektion.

Det gør sig gældende hos Peter Ingemann, der i programserien 'Størst' er på besøg hos en sydkoreansk restaurant.

Tidligere har Tobias Dybvad taget Peter Ingemanns engelske sprogkundskaber under kærlig behandling, som du også kan se herunder:

Og nu er den gal igen, og igen er det 'rødspætte', som han har svært ved at få oversat til engelsk.

- It’s a living rødspætte, red spet. Is it raw red spet, siger Peter Ingemann på den sydkoreanske restaurant, da den levende fladfisk bliver serveret for ham.

Men, at han ikke kender det engelske ord for rødspætte (der i øvrigt er 'plaice', red.), tror Tobias Dybvad i sit comedy-show, Dybvaaaaad ikke på.

- Jeg tror altså stadig, at han dummer sig nedad for at ramme en bredere målgruppe, sådan er der jo ingen, som snakker i virkeligheden, siger Tobias Dybvad.

Der er ikke kun problemer med rødspætte
Selvom Peter Ingemann nu i to forskellige programmer har danskficeret rødspætte, så er det ikke kun de maritime udtryk, han har problemer med.

- It’s like a rainworm. Like worm, siger Peter Ingemann, da han skal forklare, hvad den parterede blæksprutte, de får serveret på restauranten, ligner.

Da blæksprutten bliver serveret, får de strenge ordrer på at tygge ordentligt på blæksprutten inden de synker, da det ellers kan være farligt.

Tobias Dybvad håber derfor, at han er bedre til at bruge ørerne end tungen når det kommer til engelsk.

- Jeg håber, at han forstår engelsk bedre, end han taler, så han husker at tygge blæksprutten. Ellers skal vi bare høre ham sige, ’Arh, the inksprut is kvæling me. I can’t sink the sugcup of the inksprut’, joker Tobias Dybvad.

En anden, der også kludrer med sproget, er en Super Brugsen-dame fra Fjerritslev, der reklamerer for gratis græskar til alle børn. Se det klip herunder:

Dybvaaaaad!

Tobias Dybvad kommer med knivskarpe jokes på alt, hvad der rør sig i dit tv og inden for kendis- og realityverdenen.

Sæson 6 af Dybvaaaaad! er nu gået i gang efter premiere på TV 2 ZULU mandag den 31. august 2015.

Se sæson 1-6 her på TV 2 PLAY