Se alle billederne fra den røde løber ved ZULU Awards
Der var glimmer, matchende outfits og sågar en bar numse på den røde løber.
Marie Holm Mathiasen (https://underholdning.tv2.dk/profil/marie-holm-mathiasen), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)
Torsdag aften blev dette års - lidt coronaforsinkede, men stadig superfestlige - ZULU Awards afholdt i KB Hallen i København.
Melvin Kakooza blev aftenens helt store vinder, da han kunne gå hjem med hele fire statuetter.
Udover et væld af priser til nogle af landets største stjerner var der liveoptrædener fra Tessa, Drew Sycamore, Andreas Odbjerg, Icekiid, The Minds of 99, Jada, Cheff Records og aftenens vært Christopher.
Herunder kan du se de kendte på den røde løber.
ZULU Awards 2021 blev optaget i K.B. Hallen torsdag aften og vises på TV 2 ZULU søndag 2. maj og på TV 2 PLAY.
Helle Thorning-Schmidt
Vores tidligere statsminister mødte op på den røde løber sammen med døtrene Camilla Kinnock og Johanna Kinnock. Helle Thorning-Schmidt var nomineret til 'årets par' sammen med den kvindelige rapper Tessa. De vandt dog ikke. Prisen gik i stedet til makkerparret fra 'X Factor' - nemlig Thomas Blachman og dj Martin Jensen.
Christopher
Sangeren Christopher førte showets gæster gennem showet med både sang og komik. Eksempelvis åbnede han showet med et medley af nogle af 2020s største hits.
Sus Wilkins
Skuespiller Sus Wilkins var sammen med skuespiller og komiker Victor Lander og Piet Kyndesgaard, der er kendt fra 'De sjældne danskere' vært på ZULU Awards' rød løber-program.
Thomas Blachman
Thomas Blachman var i højt humør, da han ankom til den røde løber sammen med sin forlovede Julia Werup. Her passerede de hurtigt fotograferne, der var i færd med at tage billeder af blandt andre Sofie Linde og Joakim Ingversen. Senere vandt Thomas Blachman sammen med dj Martin Jensen prisen for 'årets par' for deres makkerskab i 'X Factor'.
Emma Sehested Høeg
Emma Sehested Høeg med sin kæreste radiovært og dj Jonas Visti. Den 27-årige skuespillerinde var nomineret i kategorien 'årets skuespiller' for sin rolle i serien 'Limboland'. Prisen gik til Mads Mikkelsen for hans roller i 'Druk' og 'Retfærdighedens ryttere'. 'Limboland' var også nomineret i kategorien 'årets tv-serie', hvor prisen gik til 'Sunday'. Emma Sehested Høeg er desuden nomineret i kategorien 'leading actress' til dette års Reumert for hendes rolle i How to kill a dog's 'Lolita', som hun har lavet sammen med instruktør Jennifer Vedsted Christiansen.
Sofie Linde og Joakim Ingversen
Sofie Linde og Joakim Ingversen fik døtrene passet og mødte op til ZULU Awards. Her var Sofie Linde nomineret til 'årets tv-vært', som gik til Melvin Kakooza. Sofie Linde har fire gange tidligere vundet prisen. Men sidste år og i år er den gået til værtskollegaen Melvin.
Lord Siva
Rapper og sanger Lord Siva vandt prisen for 'årets hit' med sidste års gigantiske sommerhit 'Solhverv'. Han var også nomineret i kategorien 'årets kunstner', hvor prisen gik til Jada.
Ude af kontrol
Rapgruppen Ude af kontrol bestående af Daniel Balken, Mark Løvendahl og Joachim Nicholas Rouse. Gruppen medvirker blandt andet i traileren til ZULU Awards.
Drew Sycamore
Den dansk-walisiske sangerinde Drew Sycamore, der danner par med sangeren Mattias Kolstrup, var nomineret til 'årets nye navn'. Prisen endte med at gå til gruppen Fyr og Flamme. Drew Sycamore optrådte til showet med sangene '45 Fahrenheit Girl' og 'I Wanna Be Dancing'.
Jesper Zuschlag, Julie Rudbæk og Jesper Ole Feit Andersen
Jesper Zuschlag, Julie Rudbæk og Jesper Ole Feit Andersen mødte op på den røde løber og var nomineret til prisen for 'årets tv-serie'. Det var de for serien '32', som Jesper og Julie står bag. Prisen gik dog til 'Sunday'.
Ane Høgsberg og Lasse Madsen
Komiker-kæresteparret, der for nyligt blev forældre, var også med til ZULU Awards. Det var de, fordi Lasse Madsen var nomineret i kategorien 'den vi likede mest' for sine videoer på instagram, hvor han parodierer danskerne. Prisen gik dog ikke til Lasse Madsen, men i stedet til Melvin Kakooza for hans coronatræning på Instagram under første nedlukning af Danmark.
Maria Fantino og Christian Bonde
Radiomakkerparret Maria Fantino og Christian Bonde vandt prisen for 'årets lyd' for deres radioprogram 'Curlingklubben'. Det er tredje år i streg, at de vinder den pris. På scenen fortalte Maria Fantino, at hun havde været bekymret for, hvordan hendes metoo-historie fra DR ville ramme radioprogrammet og dermed også hendes kollega Christian Bonde. Og derfor var hun rigtig glad for, at lytterne stadig var vilde med programmet og dermed havde stemt på dem.
Cheff Records
Nicholas Westwood Kidd, Eloq (August Fenger Janson), TopGunn (Oliver Gammelgaard Nielsen) og Klumben (Christian Kroman Andersen) optrådte til ZULU Awards med et medley.
Irina og Morten Olsen
Influenceren Irina Olsen og dj Faustix med det borgerlige navn Morten Olsen på den røde løber. Parret var nomineret i kategorien 'årets originale tv-program', som gik til Tobias Dybvad, Nikolaj Stokholm og Bo Lydmand for 'Verdensmænd'.
Fyr og Flamme
Fyr og Flamme, der består af Jesper Groth og Laurits Emanuel, vandt prisen for 'årets nye navn'. Musikduoen skal repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest næste måned med sangen 'Øve os på hinanden'. Fyr og Flamme fik succes i 2020 med debutsinglen 'Menneskeforbruger', som de også optrådte med til ZULU Awards.
TurboModul
Lars Therkildsen og Charter McCloskey, der sammen danner TurboModul. De var på scenen for at overrække prisen for 'årets lyd'. Her var Charter McCloskey i karakteren Ditzel. Han var også nomineret til 'da vi alle sammen grinte' for Ditzels intro til Johnholm i 'Ditzel does Denmark'.
Icekiid
Jermyn Creppy, bedre kendt som Icekiid, var nomineret til 'årets hit' med sangen 'ErruDumEllaHvad', som han også optrådte med til ZULU Awards.Sangen blev udgivet i juni sidste år og er til dato Icekiids største hit. Den har ligget nummer et på flere Spotify-hitlister. Og derudover blev han kontaktet sidste år af EA, der ville have nummeret med i FIFA21.
Knud Brix
Knud Brix, der er radiovært på DR's nyhedspodcast 'Genstart'. Programmet var nomineret i kategorien 'årets lyd', hvor prisen endte med at gå til 'Curlingklubben'.
Verdensmænd
Verdensmændene Nikolaj Stokholm, Bo Lydmand og Tobias Dybvad på den røde løber. De vandt med 'Verdensmænd' prisen for 'årets originale tv-program'. I programmet følger man dem rejse rundt i verden, hvor Nikolaj Stokholm bliver udfordret gang på gang. Han er nemlig en ude-god-hjemme-bedst-type, der elsker det trygge og velkendte Danmark.
Piet Kyndesgaard
Piet Kyndesgaard, der især er kendt fra TV 2-programmet 'De sjældne danskere' var rød løber-vært sammen med Sus Wilkins og Victor Lander. Han havde også en lille rolle i selve showet.
Limboland
Skuespiller Frederikke Dahl Hansen, instruktør Rikke Louise Schjødt og skuespiller Angela Bundalovic fra 'Limboland', der var nomineret til 'årets tv-serie'. Den tredje hovedrolleindehaver, Emma Sehested Høeg, der ikke er med på billede, var også nomineret til 'årets skuespiller' for sin rolle i 'Limboland. Serien vandt ikke prisen, det gjorde i stedet 'Sunday'.
Hav og Kamal
Kamal Hassan og Havshen Nabaz - bedre kendt som makkerparret Hav og Kamal - var nomineret til 'årets par'. Duoen står blandt andet bag P3-radioprogrammet 'På bagsædet'. Prisen gik til Thomas Blachman og dj Martin Jensen.
Adnan på tværs
Adnan Al-Adhami fra det politiske satireprogram 'Adnan på tværs' sammen med DR3-tilrettelægger Sofie Høyer. Adnan var nomineret til 'den vi likede mest' for 'Hvad ved DF egentlig om kristendom?'. Melvin Kakooza vandt prisen for sin coronatræning på Instagram.
Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø
Tv-værten Abdel Aziz Mahmoud var nomineret til prisen for 'årets tv-vært', som Melvin Kakooza vandt.
Bjarne Henriksen, Flora Ofelia Hofmann Lindahl og Claudia Saginario
Skuespiller Bjarne Henriksen, skuespiller Flora Ofelia Hofmann Lindahl og producer Claudia Saginario fra 'Ulven kommer'. DR-dramaserien var nomineret i kategorien 'årets tv-serie', som 'Sunday' vandt.
Philip Faber og Selma Mongelard Faber
Philip Faber og hans hustru operainstruktøren Selma Mongelard Faber. Faber var nomineret i kategorien 'årets tv-vært', som Melvin Kakooza vandt.
Rigmor og Lars Ranthe
Rigmor Ranthe var med sin far Lars Ranthe til ZULU Awards. Her var Lars Ranthe nomineret sammen med sine kollegaer til prisen for 'årets film' for 'Druk'. Og 'Druk' vandt prisen. Lars Ranthe og Magnus Millang tog i mod prisen på scenen, mens der var en videohilsen fra instruktør Thomas Vinterberg.
Jytte Vikkelsø og Sara Bro
Parterapeut Jytte Vikkelsø og radiovært Sara Bro var nomineret i kategorien 'årets lyd' for radioprogrammet 'Hjerteflimmer for voksne', hvor de hver uge mødes og sammen med to gæster stiller hinanden alle de vigtigste spørgsmål om kærlighed fra deres eget liv. Prisen gik til 'Curlingklubben'.
Andreas Odbjerg og Sabrina Ferguen
Hitmageren Andreas Odbjerg på den røde løber med sin kæreste, kunstneren Sabrina Ferguen. Andreas Odbjerg var nomineret i kategorien 'årets nye navn', som gik til Fyr og Flamme. Han optrådte til showet med sangen 'Føler mig selv 100'.
Asbjørn Munk og Petra Nagel
Parret Asbjørn Munk og Petra Nagel havde deres baby med i bæresele på den røde løber. Petra Nagel var på scenen under showet for at være med til at præsentere 'den vi likede mest'.
Sebastian Richelsen og Sofie Østergaard
Den tidligere politimand og nu journalist og forfatter Sebastian Richelsen sammen med sin forlovede, tv-værten Sofie Østergaard. Hun var nomineret i kategorien 'årets tv-vært', som endte med at gå til Melvin Kakooza.
Frederik Dirks Gottlieb og Anja Cetti Andersen
Radiovært Frederik Dirks Gottlieb og astronom og astrofysiker Anja Cetti Andersen. Sammen har de lavet 'Flyvende tallerken', der var nomineret i kategorien 'årets lyd'. Prisen gik til 'Curlingklubben'.
Jada
Emilie Molsted Nørgaard - bedre kendt som Jada - på den røde løber. Hun var nomineret til 'årets hit' og 'årets kunstner'. Sidstnævnte kategori vandt hun. Prisen til 'årets hit' gik til Lord Siva for 'Solhverv'. Jada optrådte også til showet.
Martin Johannes Larsen
Satirikeren og internetpersonligheden Martin Johannes Larsen var nomineret i kategorien 'da vi alle sammen grinte' sammen med komiker og skuespiller Melvin Kakooza. Det var de for deres sketch om fejringen af håndboldherrernes VM-guld. De vandt prisen.
Sune Fischer, Camilla Marie Nielsen og Dan Bjerregaard
Tre af Ekstra Bladets krim-journalister, der står bag bladets podcast 'Bandeland'. Sune Fischer, Camilla Marie Nielsen og Dan Bjerregaard var nomineret i kategorien 'årets lyd'. Prisen gik til 'Curlingklubben'.
Melvin Kakooza og Marc Steves Kaddu
Melvin Kakooza har en tradition for at tage sin bror med på den røde løber. Den populære komiker og skuespiller var nomineret i hele fire kategorier, og han vandt prisen i alle fire kategorier.
Stine Sara
Stine Sara, der har tourettes, var nomineret i kategorien 'den vi likede mest' for sine opslag på de sociale medier. Prisen gik til Melvin Kakooza for hans coronatræning på Instagram under første nedlukning af landet.
Mehdi, Milad og Misam Avaz
De tre brødre var nomineret i kategorien 'årets tv-serie' for deres TV 2-serie 'Alfa'. Prisen gik til 'Sunday'.
Eva Nabe Poulsen
Tv-vært, tidligere 'Vild med dans'-deltager og producent på 'The Olsons' Eva Nabe Poulsen.
Victor Lander
Komiker og en af ZULUs tre rød løber-vært Victor Lander.