Rungsteddrengens stjernedrøm smuldrede: - Hvad fuck skal der blive af mig?

Selvom han er fra Rungsted, har rige forældre og et talent for at spille ishockey, har det ikke været let for Nikolai at finde sin vej i livet.

Det var ikke med den 19-årige Nikolai Gades gode vilje, at han trådte ind ad døren til klasselokalet.

Det var hans første dag på VUC-uddannelsen. En uddannelse, hans far havde fået ham overtalt til at begyndte på.

Nikolai havde skjorte på – ikke fordi det var hans første dag, men fordi det var sådan, han gik klædt. Og det var han så også den eneste, der gjorde.

De andre i klassen kiggede mærkeligt på ham. Betragtede ham. Og Nikolai betragtede også dem. Han fik hurtigt øje på en af sine nye klassekammerater. Det var Dennis, som havde tatoveringer i hele ansigtet.

Nikolai følte sig totalt malplaceret og tænkte med det samme: ”Det er ikke det her, jeg skal”.

I ugerne efter mødte han sjældent op til timerne, og efter et par måneder droppede han ud.

Det var ikke første gang, han kvittede en uddannelse. Faktisk var det tredje gang.

square to 16x9
Nikolai Gade går ofte i jakkesæt. Foto: TV 2

Grublede over fremtiden

25-årige Nikolai Gade er professionel ishockeyspiller i Metal Ligaen. Han spiller i Rungsted, hvis hold i øjeblikket er forsvarende Danmarksmestre. Men der er ikke mange penge i ishockeysporten herhjemme, og med en opvækst i en millionvilla på kysten nord for København skal pengene tjenes et andet sted.

Og da han gang på gang droppede ud af uddannelser, endte han med at ligge vågen og spekulere over, hvordan han dog nogensinde skulle få skabt sig en levevej med en indkomst, der kunne matche dét, han var opvokset i.

Svaret skulle han finde i en bil på vej hjem fra Frankrig.

I TV 2 ZULU-serien 'Rungsted 4ever' kan du komme med ind i en lukket verden af mandehørm, venskab, vold på jobbet og hurtige biler, når vi følger Nikolai Gade og de andre drengerøvene fra Rungsted ishockeyklub.

Ishockeyen betød alt

Da Nikolai var fire år, flyttede familien fra Gentofte til Rungsted. Som noget af det første var han nede i den lokale skøjtehal med sin far.

Hallen, stemningen og børnene, der løb rundt på banen, gjorde stort indtryk på ham.

- Det der vil jeg også, sagde han til sin far.

Og han var knap tilmeldt et ishockeyhold, før han og faren kørte op og købte fuldt udstyr til ham.

Fra første tur på isen var Nikolai fuldstændig bidt af sporten. Og når han og holdkammeraterne ikke skøjtede rundt i hallen, skiftede de skøjterne ud med rulleskøjter og spillede hockey udenfor.

Det var slet ikke unormalt, at de om sommeren spillede fra tidlig morgen, og indtil solen gik ned.

Efter kort tid i Rungsted købte Nikolais forældre et endnu større hus. Det blev totalrenoveret og fik en parkeringskælder.

Praktisk for forældrene, der havde flere biler til over en million kroner. Og vildt fedt for Nikolai og vennerne, der brugte parkeringskælderen til at spille hockey, når vejret var dårligt.

- Vi lavede ikke andet end at spille hockey. Det fyldte alt i mit liv, fortæller Nikolai Gade.

Og hans store interesse for sporten banede vejen til en karriere, han kun turde drømme om, da han var dreng.

Her ses Nikolai på isen som 12-årig.
Her ses Nikolai på isen som 12-årig. Foto: Privatfoto

Ikke bange for slåskampe på isen

I folkeskolen hang Nikolai ikke særlig meget ud med sine klassekammerater. Han havde fundet et andet fællesskab: dem, der var ligeså gode og optagede af ishockey som ham selv.

Nikolai havde et talent med staven og pucken. Han og et par kammerater spillede både på junior 10, 12 og 14. Ofte kørte forældrene dem fra den ene kamp til den anden.

På banen var Nikolai den, der lavede målene. Følelsen af at lave ”en kasse” og høre publikum huje og klappe var det vildeste. Og uden tvivl noget af det, der drev ham til at blive en af de bedste blandt landets unge spillere.

Det kræver en god portion selvtillid og vilje at blive en god ishockeyspiller – og Nikolai Gade havde begge dele. Og så var han ikke bange for konfrontationer med modspillerne. Noget, der også er en vigtig egenskab – for ishockey er uden tvivl en kontaktsport, og det er ikke ualmindeligt, at der opstår voldsomme sammenstød eller slåskampe på isen.

Selv mener han, at ishockeyen har været med til at forme, hvem han er i dag.

- Jeg er altid lidt fremme i skoene, og det har ishockeyen klart en andel i, fortæller Nikolai Gade.

Her ses Nikolai som 9-årig i fuldt ishockeyudstyr.
Her ses Nikolai som 9-årig i fuldt ishockeyudstyr. Foto: Privatfoto

Sporten betød ikke kun noget for ham. Hele familien bakkede op om ishockeyen. Nikolais far har været sponsor i klubben, siden de flyttede til Rungsted. Og så har han været med i bestyrelsen.

Nikolais mor var også dedikeret som formand for Rungsted Ishockey Klub og som bestyrelsesmedlem i Danmarks Ishockey Union.

Men i teenageårene skulle han også præstere uden for banen. Nemlig på skolebænken, og her gik det ikke lige så let som på isen.

En ødelagt drøm

Nikolai afsluttede folkeskolen i 2010 med et flot karaktersnit på 10. Efter sommerferien begyndte han på Rungsted Gymnasium.

Men efter et par måneder fik han en unik mulighed.

Han blev tilbudt en plads på det svenske hold Malmø Redhawks' junior 16 og 18-hold. Når man spillede for dem, kunne man blive særligt udvalgt til en eksklusiv plads på et hockeygymnasium. Det var den helt store drøm for Nikolai.

Så der var ingen tvivl, og Nikolai droppede med det samme ud af 1.g.

I tiden efter pendlede han frem og tilbage mellem forældrenes hus i Rungsted og ishockeyhallen i Malmø.

Her ses Nikolai Gade på vej på banen, da han spillede for Malmö Redhawks.
Her ses Nikolai Gade på vej på banen, da han spillede for Malmö Redhawks. Foto: Privatfoto

Men da sæsonen var ved at være slut, fik han en nedslående besked.

Direktøren i klubben valgte at sende Nikolai tilbage til Rungsted. Han blev altså ikke tilbudt pladsen på hockeygymnasiet, som ellers var hans helt store drøm.

Nikolai blev rigtig skuffet. Det føltes som et slag i maven, da han fik det at vide. Med et gik drømmen om en udenlandsk karriere i stykker.

I mellemtiden var Rungsteds førstehold gået konkurs. Nu spillede de i 1. division, og her startede Nikolai. Afvist og på næstbedste niveau.

Selvom hans forældre støttede ishockey-karrieren, syntes de ikke, det var nok. De ville have ham til at tage en uddannelse.

square to 16x9
Nikolai Gade er en af de ældste på holdet. Det betyder, at han sammen med de andre ældste har særlige privilegier. Foto: TV 2

Utallige alvorssnakke på rektors kontor

Men Nikolai ville ikke tilbage til Rungsted Gymnasium og gå en klasse under de oprindelige klassekammerater.

Og det krævede overtalelse at få ham til at starte i 1.g på Birkerød Gymnasium.

Det var næsten umuligt at falde tilbage i skolerytmen med lektier, morgenlektioner og afleveringer.

- Jeg lavede ikke en skid, siger Nikolai Gade ærligt om sin indsats.

Et par år forinden var hans forældre blevet skilt, og 16-årige Nikolai boede primært hos faren, der var en travl forretningsmand. Derfor var det let for Nikolai at slukke vækkeuret og blive liggende i sengen.

Og det var kun med nød og næppe, at han fik lov at starte i 2.g.

Nikolai havde for meget fravær, afleverede ikke sine ting og nå ja, så havde han også ”glemt” at komme til en årsprøve.

- Jeg kunne virkelig bare mærke, at det ikke var mig, siger Nikolai Gade.

Og hver gang det bankede på døren i klasselokalet, var det, fordi Nikolai skulle en tur på kontoret til en alvorssnak.

Til sidst gad han det bare ikke mere. Og faktisk var det en stor befrielse for ham at nå til den erkendelse, at gymnasiet bare ikke var det rigtige for ham.

Men livet uden for gymnasiet var ikke så lige til, som han havde regnet med. For lige så let det var tage beslutningen om at droppe ud, ligeså svært var det at holde fuldt fokus på ishockeyen.

Nikolai Gade kørte i sin bil til København, når han og vennerne skulle feste. På den måde var han sikker på, at han ikke ville komme til at drikke sig fuld.
Nikolai Gade kørte i sin bil til København, når han og vennerne skulle feste. På den måde var han sikker på, at han ikke ville komme til at drikke sig fuld. Foto: Privatfoto

Svært at holde fokus på sporten

Nikolai Gade havde ikke kun krudt i røven på isen. Det havde han bestemt også udenfor. Og efter han ikke længere skulle op om morgenen og i skole, kom der fester, smøger og joints ind i billedet.

Noget, der i den grad ikke hang godt sammen med sport på eliteplan.

Det var svært for Nikolai at holde fokus på sporten, når han samtidig ikke ville gå glip af byturene.

Efter tre år som fuldtidsspiller på holdet rykkede de fra 1. division op i Metal Ligaen – den bedste liga i landet. Det tvang Nikolai til kun at fokusere på ishockeyen.

Derfor nøjedes han med kun at feste til omkring midnat, og han var altid i bil, så han ikke drak og kunne køre tidligt hjem.

- Jeg synes, jeg fandt en god løsning, så jeg kunne være frisk til træning, men samtidig ikke gå glip af alt det sociale med vennerne, siger Nikolai Gade.

Men fordi han havde festet på sidelinjen i de foregående år, var hans udvikling gået i stå. Tidligere var det ham, der scorede målene. Nu måtte han kæmpe og arbejde hårdere. Han blev den spiller, der tacklede, blokerede skud og tog slåskampene.

Dermed gik han glip af den følelse, han lige fra start havde elsket så meget ved ishockeyen. Nemlig at høre tilskuerne huje og heppe, når han scorede.

Men det gjorde ikke noget. Nikolai accepterede med det samme sin nye rolle på holdet, og faktisk var han også glad for den.

- Jeg elsker at score mål, og jeg gør det også stadig en gang i mellem. Men hvis jeg sætter en god tackling eller blokker nogle vigtige skud, får jeg også den der følelse af, at det bare er mega nice, fortæller Nikolai Gade.

Han fik stadig kuldegysninger, inden han skulle på banen.

Men selvom de var rykket op i Metal Ligaen, bugnede lønkontoen ikke med penge. Første år tjente Nikolai ingenting på at spille. Det andet år fik han 2000 kroner udbetalt om måneden.

Og det skabte stor bekymring hos ham. For der var ingen penge i sporten og heller ikke udsigt til store lønninger i fremtiden.

Nikolai Gade havde svært ved at se, hvordan han skulle få et godt arbejde - ligesom sin far - når han ikke havde nogen uddannelse.
Nikolai Gade havde svært ved at se, hvordan han skulle få et godt arbejde - ligesom sin far - når han ikke havde nogen uddannelse. Foto: TV 2

Lå søvnløs om natten

Mange aftener lå Nikolai på sit værelse hjemme i farens hus og tænkte.

- Hvad fuck skal der blive af mig? Sådan en snothvalp, som ikke kan finde ud af en skid, og som er droppet ud af skolen, dunkede han sig selv i hovedet med.

For pludselig blev det meget tydeligt for Nikolai, at det kunne få konsekvenser for ham, at han ikke var ”den største skolehaj”.

- Hvad gør jeg nu? Hvordan skal jeg nogensinde tjene penge? Disse spørgsmål kørte rundt i hovedet på Nikolai inden sengetid.

Han var nødt til at finde sin egen vej til, hvordan han skulle finansiere sit liv fremover.

Nikolai var i slutningen af sine teenageår og kunne snart ikke længere regne med, at forældrene finansierede den hurtige bil, frokosterne på Rungsted Havn og byturene med vennerne.

Og hvis han skulle fortsætte med at leve som en rigtig Rungsteddreng, krævede det, at han begyndte at tjene nogle penge.

square to 16x9
Nikolai Gade er kendt som spasmageren på ishockeyholdet, og han er den, der står for en masse sjov og ballade i omklædningsrummet. Foto: TV 2

Penge var ikke alt, men vigtigt

Rungsted, der ligger solidt placeret i ”Whiskeybæltet” nord for København, har altid været de store formuers holdeplads. Der er der langt mellem de fordrukne særlinge, mennesker med anden hudfarve og flaskesamlerne.

Med andre ord var Nikolai opvokset i et af de mest velhavende områder i landet. I et kæmpestort hus med forældre, der tjente masser af penge.

Nikolai er ikke opdraget til, at penge betyder alt. Men når han i dag tænker tilbage på sin opvækst, føler han alligevel, at han automatisk blev skolet til, at pengene var vigtige.

Faren pressede på. Nikolai skulle finde noget at give sig til, når han ikke spillede kamp eller trænede. Han skulle finde ud af, hvad han ville med sit liv udover at spille ishockey.

- Min far dunkede mig hele tiden i hovedet, fordi jeg bare lå derhjemme og ikke lavede en skid. Vi havde mange diskussioner om, hvad fanden der skulle ske.

Det lykkedes ikke faren at få Nikolai i arbejde. I stedet fik han ham til at give uddannelsessystemet endnu et forsøg. Et temmelig halvhjertet forsøg fra Nikolais side.

Her står Nikolai på isen med sin far, efter Rungsted vandt guld. Faren har altid bakket op om Nikolais ishockeyspil.
Her står Nikolai på isen med sin far, efter Rungsted vandt guld. Faren har altid bakket op om Nikolais ishockeyspil. Foto: Privatfoto

Et sidste forsøg

I første omgang tog Nikolai tre enkeltfag, så han havde det, der svarede til en HG. Bagefter begyndte han på en HF på VUC.

Det gik som bekendt på ingen måde. Og med de to mislykkede gymnasieforsøg og nu et forsøg med VUC var Nikolai definitivt færdig med skolebænken.

I stedet fik han arbejde på Rungstedgård, der er et forsikringsakademi og hotel på Rungsted Havn. Her sad Nikolai både i receptionen og arbejdede i baren og restauranten.

Han tjente sine egne penge og syntes faktisk også, at det var rigtig sjovt. Og det gav ham en pause fra diskussionerne og de bekymrede løftede pegefingre fra faren.

Og på vej hjem fra en ferie i Frankrig, kom ideen til et samarbejde mellem far og søn.

Lærling i eget firma

I 2015 var Nikolai Gade blevet tyve år. Han spillede stadig ishockey på professionelt plan, men nu var tiden inde til at skabe en virksomhed, som kunne supplere hockeylønnen.

Nikolai og hans far var på ferie i Sydfrankrig – de kørte både derned og hjem. Og på hjemturen begyndte de at udvikle en forretningside, som skulle vises sig at blive den helt rigtige for Nikolai.

Da de kørte op gennem Tyskland, faldt snakken på tyske mini coopere. Planen var at købe dem billigt fra Tyskland og sælge dem videre med fortjeneste.

Solgte han et par stykker af dem om måneden, ville han have en pæn sideindkomst. Nikolais far hjalp til med at stable virksomheden på benene. Så på mange måder var han lærling i sit eget firma.

Og til farens store glæde udviste Nikolai et drive, han ikke havde oplevet ved uddannelserne.

For Nikolai havde gang på gang vist, at han ikke havde nogen boglig interesse. Men hans gåpåmod og selvtillid fra ishockeybanen tog han med, når han mødte bilkunder.

- Det faldt mig bare virkelig naturligt at snakke med kunderne, fortæller Nikolai Gade.

Nikolai Gade sidder på kontor med sin far. På den måde kan han se faren over skulderen og lære fra ham.
Nikolai Gade sidder på kontor med sin far. På den måde kan han se faren over skulderen og lære fra ham. Foto: TV 2

Endelig følte Nikolai, at han lavede noget, som han var god til. Det var samme følelse, som han havde på ishockeybanen.

Og da han blot fire måneder senere begyndte at tilbyde kunderne leasing af meget dyre og ekstravagante biler, landede han på den helt rigtige hylde.

I dag er Nikolai Gade virksomhedsejer på tredje år, og han er tilfreds med, hvad han har fået udrettet uden for banen:

- Målet var at skabe noget, som jeg kunne supplere hockeylønnen med, og det er lykkedes, siger Nikolai og fortsætter:

- Det har gjort mig lidt mere glad for livet og givet mig en tro på, at jeg nok skal blive til noget.

Du kan se 'Rungsted 4ever' på TV 2 ZULU torsdag aften 21.30 eller på TV 2 PLAY.