Minkavlerne

I 12 år var hun bange for ikke at være god nok - ét råd rumsterer stadig

Anna Stokholm er aktuel i TV 2 ZULU-serien 'Minkavlerne', hvor hun spiller Frank Hvams datter Maria.

Skuespiller Anna Stokholm kalder 2019 for et "fantastisk år".

Selvom det kun er tre år siden, hun blev færdiguddannet som skuespiller, har hun masser af arbejde og medvirker i hele tre tv-serier i år.

Men vejen til de mange tv-serier er ikke kommet nemt til kvinden fra Frederiksberg i København. Hendes forældre arbejdede i kulisserne på teatret. Selv troede den unge Anna Stokholm, at hun skulle være psykolog.

Vejen udenom psykologi og til "et fantastisk år" har bogstaveligt talt været fyldt med afvisninger og en ulykke, der var tæt på at koste hende livet. En ulykke, hun stadig kan se og mærke i dag.

Drømmen om perfektion

Anna Stokholm voksede op i et hjem, hvor teatret var en del af livet. Hvis ikke selve livet. Hendes far var lydmand, og hendes mor var forestillingsleder. Ofte var Anna Stokholm og hendes lillebror, Nikolas, med på arbejde og så med fra scenekanten. Fra hun var helt lille, var hun fascineret af historien, som udfoldede sig på de skrå brædder.

Men hun ville ikke selv. Hun blev spurgt flere gange, når der manglede et barn som statist på scenen.

- Jeg sagde altid nej. Jeg ville ikke involvere mig i noget, jeg ikke var god til lige med det samme. Jeg var meget perfektionistisk som barn, siger Anna Stokholm.

Hun prøvede kræfter med klaver, badminton og håndbold. Men da hun ikke var en mester fra første dag, faldt hun hurtigt fra igen.

Anna Stokholm i TV 2 ZULU-serien 'Minkavlerne'. Selv elsker hun de danske tv-serier 'Rejseholdet' og 'Krøniken'.

Gennembruddet kom, da hun begyndte til jazzballet som 12-årig. Efter første dansetime var Anna Stokholm endnu en gang ved at smide håndklædet i ringen, men danselæreren, som Anna Stokholm så op til, gav hende et råd, som har fulgt hende lige siden.

- Hun sagde, at jeg skulle prøve igen og igen, og at det til sidst ville blive nemmere. Lige pludselig ændrede min tankegang sig. Fra den dag knoklede jeg for at blive god, siger Anna Stokholm.

Drømmen om uddannelse

Så hun knoklede videre på gymnasiet. Hun ville være psykolog og ikke skuespiller.

Arbejdsforholdene som skuespiller var dårlige, syntes hun.

FAKTA OM ANNA STOKHOLM

31 år.

Vokset op i Valby.

Har en to år yngre lillebror.

Er kærester med skuespiller Simon Stenspil.

Er uddannet yogalærer og underviser.

Har en stærk retfærdighedssans.

At blive holdt for nar er det værste, Anna Stokholm ved.

Hendes forældre har i en lang årrække arbejdet på flere forskellige teatre. Blandt andet Betty Nansen Teateret og Statens Teaterskole.

- Det var hårdt at være barn af teaterfolk. Jeg savnede mine forældre rigtig meget, fordi de tit havde aftenarbejde på teatre, siger Anna Stokholm, som tidligt vidste, at hun ikke havde lyst til at være væk om aftenen, sådan som hendes forældre ofte var.

Men hun kunne se, hvor glade hendes mor og far var for at arbejde med deres passion på teateret. Det ville hun også have. Hun kunne noget med mennesker, og den evne trak i hende.

Hun meldte sig til gymnasiets opvisning af musicalen 'Rent', hvor hun spillede den ene hovedrolle. Det blev en "ud af kroppen-oplevelse" for Anna Stokholm.

Med ét kunne hun bruge sin følsomhed. Hun kunne sætte sig ind i at være en anden person og skabe drama.

- Jeg følte pludselig, at jeg hørte hjemme på scenen. Jeg havde ikke lyst til at komme ned igen og følte, at jeg var virkelig dygtig, siger hun.

Ruben Søltoft og Anna Stokholm i 'Minkavlerne', som sendes hver mandag på TV 2 ZULU.

Drømmen om psykologi blev skiftet ud med en spirende drøm om skuespil. Præcist det, hun i årevis havde sagt, hun ikke ville være.

Vejen til scenen tog næsten livet af hende.

Fem år og en stor pose penge

Det høje gennemsnit kunne ikke bruges mere. Efter gymnasiet søgte Anna Stokholm ind på adskillige dagshøjskoler, hvor hun kunne blive undervist i skuespil.

Hver afvisning var en mavepuster

Anna Stokholm

Danselærerens råd rumsterede i baghovedet. Gør det igen og igen, til det bliver nemmere.

Og det var nødvendigt for Anna Stokholm at blive god. Nåleøjet for at komme ind på uddannelsen som skuespiller er mikroskopisk. Der er typisk plads til otte studerende på hver af landets tre skoler, men næsten 900 søger ind til optagelsesprøven. Det er odds i promiller.

Anna Stokholm blev da også afvist første gang. Og anden gang. Og tredje gang. Og fjerde gang.

- Hver afvisning var en mavepuster. Jeg så mine venner komme ind og hørte dem fortælle om det. Jeg håbede inderligt, at det skulle blive min tur, siger Anna Stokholm.

Hun finansierede sin undervisning og sit liv ved at arbejde som tjener og lærervikar. Derudover designede hun tøj i et lille firma på sidelinjen.

- Jeg har nok brugt omkring 200.000 kroner på undervisning for at kvalificere mig til at komme ind på uddannelsen, siger hun.

Femte gang skulle være sidste gang. Hvis det ikke lykkedes, ville hun finde en anden hylde for sit liv.

Anna Stokholm og Simon Stenspil har været kærester i to år og bor sammen.

Dagen efter den sidste afgørende prøve fik hun svar. Hun læste beskeden højt med sin mor ved sin side.

- Vi græd begge to af glæde over, at jeg kom ind på Skuespillerskolen i Odense. Hun vidste, hvor meget det betød for mig, og det var virkelig en rørende og en lettelsens dag for os begge, siger hun.

Drømmen realiseret med et brag

Men i 2014 blev drømmen og livet næsten revet fra Anna Stokholm.

Under en forestilling på skuespillerskolen faldt hun gennem et vindue. Pulsåren og flere nerver blev skåret over i hendes højre arm, og hun fik indre blødninger samt en ødelagt lever.

Hun var indlagt i en måned og var flere gange tæt på at dø. Bagefter tog det et år for hende at lære basale ting som at spise, skrive og cykle.

Hendes krop fortæller historien med lange ar.

I dag er det tre år siden, Anna Stokholm blev færdig som skuespiller, og hun medvirker ligeledes i tre tv-serier i år. Hun blev det, som hun som ung i hvert fald ikke skulle blive.

Alligevel er alting, ligesom hun drømte om.

Et langt ar pryder Anna Stokholms arm. Nerveskader i hånden betød, at hun ikke kunne bruge tre fingre i et år. I dag føler hun, at ulykken inspirerede hende til at vælge at leve i stedet for at dø.

- Jeg har aldrig set faget som lyserødt. Jeg vidste, hvad det betød, når det er hårdt. Jeg så jo, hvor hardcore det var for mine forældre med arbejdstider og arbejdsforhold. Men jeg føler mig meget heldig, så de gode sider opvejer de hårde sider, siger hun.

Nerveskaderne fra ulykken rumsterer stadig i hånden. Ofte driller fingerfærdigheden, når hun skal knappe tøj.

Det synes hun er sjovt. "Gør det igen og igen, til det bliver nemmere", husker hun.