Zulu

En stormende forelskelse rammer TV 2 ZULU

TV 2 ZULU sender en kærlighedshistorie i otte afsnit fra d. 10. oktober kl. 20.40. Få allerede nu et smugkig

Den nye serie er skrevet og instrueret af Mikael Wulff og har Gustav Giese og Sara Hjort Ditlevsen i hovedrollerne.

Om 'Perfekte Steder'

'Perfekte steder' er en euforisk skildring af en stormende forelskelse mellem to mennesker, der både indeholder intens lykke og intens angst for at fejle og miste.

De to hovedpersoner, Tobias (Gustav Giese) og Rose (Sara Hjort Ditlevsen), der på ingen måde ville swipe til højre i en Tinder-app, hvis de så hinandens profiler, mødes tilfældigt en sommerdag på gaden i København.

To fremmede unge mennesker midt i hver deres liv med masser af planer og forestillinger om fremtiden. Det eneste, de to har tilfælles er, at de begge er på lige præcis samme sted på samme tidspunkt.

I et magisk øjeblik opstår en forbindelse mellem de to, som vi får lov til at følge i nogle måneder. En forelskelse, der ændrer dem begge - på godt og ondt.