Mens festen buldrede fik hun hovedpine – det blev diamantarvings sidste fest

Diamantfamiliens yngste medlem har ikke brug for at sige så meget. Men når Ophelia Pitzner åbner munden, burde alle høre efter, synes hun.

Hun var ikke godt tilpas.

Musikken spillede, og de festklædte skolekammerater var så højlydte, at det ikke var til at føre en samtale.

De andre elever havde set frem til at fejre skolens jubilæum. Men ikke Ophelia Pitzner.

Hun ville helst have været festen foruden, men denne gang kunne hun ikke få lov at blive væk. Lærerne var overbeviste om, at hun ville komme til at føle sig udenfor, hvis hun ikke var med.

Men de havde slet ikke gennemskuet den 12-årige kostskoleelev. Hun var bestemt ikke bange for at føle sig udenfor.

Tværtimod havde hun det bedst på sidelinjen – og sådan har hun det stadig i dag.

Dermed adskiller Ophelia Pitzner sig markant fra sin mor og sine to søstre, der udgør resten af Diamantfamilien, som man kan følge i ZULU-programmet af samme navn.

Billedet her er et klokkeklart billede på Ophelias rolle i Pitzner-familien. Søstrene og moren er i fokus, mens Ophelia står på sidelinjen og ser det hele lidt på afstand.
Billedet her er et klokkeklart billede på Ophelias rolle i Pitzner-familien. Søstrene og moren er i fokus, mens Ophelia står på sidelinjen og ser det hele lidt på afstand. Foto: TV 2 Danmark

Mens storesøstrene, Elvira og Thalia Pitzner, soler sig i opmærksomhed, har deres lillesøster det bedst med at træde i baggrunden og observere. Hun byder kun ind, når hun har en sarkastisk kommentar.

- Jeg har ikke brug for at sige så meget. Men tro mig. Når jeg siger noget, burde alle spidse ører, for så er det oftest noget, alle burde høre, siger hun.

Helst alene

Ophelia Pitzner går til dagligt i 1.g. Hun elsker at lære, men bryder sig ikke om alt det, der følger med livet som ’putte’ på et af landets gymnasier.

Hun forsøger at undgå festerne, de overfladiske snakke i frikvartererne og gruppearbejdet.

- Hvis jeg selv kunne bestemme, var jeg slet ikke sammen med andre mennesker. Men det bliver man jo nødt til.

Når Ophelia Pitzner er færdig i gymnasiet om to og et halvt år, er det planen, at hun skal et par måneder til udlandet og sortere diamanter.
Når Ophelia Pitzner er færdig i gymnasiet om to og et halvt år, er det planen, at hun skal et par måneder til udlandet og sortere diamanter. Foto: Privatbillede

Hun er udmærket klar over, hvordan de sociale koder fungerer – det falder hende bare ikke naturligt at følge dem.

- Inden første skoledag sagde jeg til mig selv, at jeg skulle være den mest udadvendte person, jeg overhovedet kunne hive mig selv op til at være. Så jeg siger hej og godmorgen til de andre, selvom det tapper mig for energi.

Nyt år = ny skole

Gennem sit 15-årige liv har Ophelia Pitzner haft mange første skoledage. Det er noget, hun selv har valgt.

Hun har gået på så mange skoler, at hun bruger ordet "plejer", når hun taler om at skifte skole.

I 6. klasse begyndte hun som kostskoleelev på Herlufsholm Skole og Kostskole. Det var her, hun som 12-årig deltog i sit livs hidtil sidste fest.

Kostskolelivet var en stor omvæltning for Ophelia Pitzner, der har en dansk mor og en svensk far.

Siden forældrene gik fra hinanden, da Ophelia var et par år, har hun boet hos sin mor, diamanthandleren Katerina Pitzner.

Hende besøgte hun i kostskolens ene månedlige rejseweekend, og dermed stoppede en årelang rutine med at besøge faren i Sverige hver anden weekend.

- Det var hårdt pludselig kun at se min far i ferierne, så jeg gik der kun et år. Men jeg gik skoleåret ud – jeg plejer ikke rigtigt at skifte midt i skoleåret.

Men at skifte skole er i den grad noget, Ophelia Pitzner plejer.

- Jeg elsker at skifte skole, og jeg har stort set gjort det hvert eneste skoleår. På den måde kan jeg møde så mange mennesker som overhovedet muligt.

Ikke for at få nye venner. Men for at blive klogere.

- Jeg kan godt lide foreign communities, for der er mest at lære fra. Jeg har gået på en håndfuld skoler, hvor vi alle sammen var danskere. Det var surt, for jeg kan godt lide at møde folk med forskellige baggrunde, siger hun og blander et par engelske gloser ind i sit danske. En vane, der stammer fra nogle af de engelsksprogede skoler, hun har gået på.

Ophelia Pitzner er født i Sverige og taler flydende svensk. Hun kan godt finde på at snakke svensk med sin danske mor – især hvis der er noget, hun gerne vil have.
Ophelia Pitzner er født i Sverige og taler flydende svensk. Hun kan godt finde på at snakke svensk med sin danske mor – især hvis der er noget, hun gerne vil have. Foto: Privatbillede

Struktur frem for alt

Der er også en anden grund til, at Ophelia Pitzner har været glad for at starte på en frisk, hver gang kalenderen har sagt "August".

- På en stor del af mine skoler var de andre meget umodne og havde ikke nogen struktur i deres liv.

- Jeg er opvokset med at blive set som et individ mere end som et barn. Derfor er jeg meget struktureret, og jeg bryder mig ikke om, at andre ikke har orden på deres liv.

Jeg elsker at være alene. Jeg nyder det

Ophelia Pitzner

Derfor siger fester og ikke mindst alkohol ikke den 15-årige pige noget.

- Jeg kan generelt ikke lide, når folk fumler med ting, og det er jo lidt det, der følger med, når man drikker. Jeg har aldrig drukket i mit liv, og jeg kommer aldrig til det.

Det er ikke kun alkoholen, hun ikke kan lide. Larmen, musikken og de fordummende samtaler giver hende hovedpine og hiver hende ud af komfortzonen.

Alenetid

I stedet foretrækker Ophelia Pitzner at sidde på sit værelse. Her får hun ny energi.

Helt alene med en bog, en tegning eller internetsøgninger, der gør hende klogere.

- Jeg elsker at være alene. Jeg nyder det. De ting, jeg godt kan lide, er ikke noget, man er flere om.

Den ultimative frihed, en 15-årig kan få, er sit eget transportmiddel. Ophelia Pitzner var helt ekstatisk, da hun i sommer fik sin egen scooter. Nu kører hun frem og tilbage til skole på den.
Den ultimative frihed, en 15-årig kan få, er sit eget transportmiddel. Ophelia Pitzner var helt ekstatisk, da hun i sommer fik sin egen scooter. Nu kører hun frem og tilbage til skole på den. Foto: TV 2

En af de ting er netop at tegne.

Ophelia Pitzner kan bruge dagevis på en enkelt tegning. Men det handler om processen. Ikke resultatet.

Når hun har sat den sidste kulstreg på papiret, ryger tegningen direkte i skraldespanden.

- Det er ude af min krop, når jeg er færdig med den. Jeg kan godt huske, hvordan den ser ud, og jeg har ikke behov for, at der er andre, der skal se den. Der er ingen grund til at gemme den.

Ikke engang hendes mor får lov at se tegningerne.

De to bor alene i en strandvejsvilla nord for København. Ophelia Pitzners to storesøstre er flyttet hjemmefra, og hendes bror bor ved faren i Sverige.

Ophelia Pitzner sammen med hendes tre ældre søskende, Thalia, Elvira og Hector.
Ophelia Pitzner sammen med hendes tre ældre søskende, Thalia, Elvira og Hector. Foto: Privatbillede

Det betyder dog ikke, at der inden for hjemmets fire vægge er ro.

- Det kræver næsten mere energi at være herhjemme end i skolen. Min mor vil gerne tale med mig, og hun starter altid en samtale, selvom jeg prøver at skynde mig ind på mit værelse, når jeg kommer hjem.

Vil ikke gro fast

Ophelia Pitzner har dog ikke brug for nær så meget ro, når det handler om fremtiden.

- Jeg har aldrig gået på den samme skole i tre år. Så tanken om at skulle gå det samme sted hele gymnasiet giver mig nærmest stress. Det virker sært, siger hun.

Samme rastløshed gør sig gældende på den længere tidshorisont.

- Læge kunne være sjovt.

- Folk synes, jeg ville være magisk som skuespiller.

- Forfatter er i hvert fald også noget, jeg gerne vil.

Listen af mulige karriereveje er lang, og mulighederne er mange for den videbegærlige pige.

- Jeg er jo ikke dårlig til noget, siger hun og løfter øjenbrynene og trækker på skuldrene. Hun ved godt, at man ikke siger sådan om sig selv.

Hun har svært ved at vælge noget fra og dermed lukke nogle døre.

Så svært, at hun nok ender med at have seks fag på højniveau i gymnasiet, selvom det kun er nødvendigt med fire.

15-årig investor

En ting er dog sikkert: Ophelia Pitzner kommer ikke til at sidde på et kontor i fremtiden. Så skulle det da kun være, hvis det var bag et stort mahognibord.

- Jeg ville kede mig på et kontor, men jeg kunne godt forestille mig at starte et firma, hvor det var indblandet. Så skulle jeg bare tage de store beslutninger.

Ophelia Pitzner forestiller sig dog, at hun primært skal være investor, og den plan har hun allerede taget første spadestik til.

Hendes mor, der vurderer og handler med diamanter, havde hende tidligere på året med på en studietur til diamantbørsen i Tel Aviv.

Ophelia Pitzner vil gerne investere i diamanter, men hun forestiller sig ikke, at hun skal sælge smykkediamanter ligesom sin mor.
Ophelia Pitzner vil gerne investere i diamanter, men hun forestiller sig ikke, at hun skal sælge smykkediamanter ligesom sin mor. Foto: TV 2

Her købte den 15-årige pige sin første investeringsdiamant, som hun håber kan give afkast om nogle år.

Men Ophelia Pitzner kommer nok ikke til at hellige sig fuldstændigt til de kostbare ædelstene.

- Det kan sagtens være, at jeg skal overtage min mors firma, men jeg vil ikke være begrænset til det. Jeg synes, det er interessant, men det er ikke det eneste, jeg skal, siger hun og bliver afbrudt af Katerina Pitzner, der kommer listende ind i stuen i det øjeblik, snakken falder på diamanter.

Hun er færdig med dagens arbejde og vil overraske sin datter.

- Jeg har købt biografbilletter, siger hun begejstret.

Ophelia Pitzners ansigt afslører dog, at glæden er udelt.

Selv en tur i biografsalens mørke er mere, end hun kan klare. Det har været en lang dag med både skole og et interview med en journalist, hun ikke har mødt før.

- Kunne du ikke have spurgt først? Jeg orker simpelthen ikke flere mennesker i dag.

'Diamantfamilien' kan ses hver søndag klokken 20.55 på TV 2 ZULU, eller når det passer dig på TV 2 PLAY