Jyllands­Posten 18/9 2005: Komik - Klovnens grænser

Man skal have lov til at sige og gøre alt på sin egen scene, mener komikerklovnen Frank Hvam. Men det opdagede han for nylig, at han ikke tør: "Jeg fandt ud af, at jeg ikke tør pisse på Koranen, og det provokerede mig helt vildt," siger han.

Af RASMUS BLICHER

Der er en grænse. Det er, når publikums jubelråb forstummer, når latteren bliver til enkelte tørre hohoho fra dybe stemmer, der hoster sig gennem en betontyk lydmur, og komikeren på scenen i paniske sekunder skynder sig videre.
"Det er sådan en lidt forskrækket form for grin, hvor publikum mere griner, fordi det er groft, end fordi det er sjovt," siger komikeren Frank Hvam.
Det er der grænsen for, hvad der er sjovt, ligger.
Grænsen for, hvad man skal have lov til, er der derimod ingen, som skal forsøge at belære Frank Hvam om. Det viser han i komedieserien Klovn på TV 2 Zulu, der i denne uge indledte anden runde af serien med Casper Christensen og Frank Hvam i hovedrollerne og som forfattere.
Her bliver der gjort grin med kannibalisme, pædofili, kræft og dyresex.
"Man kan da godt grine af, at vi synes, det er i orden at slå dyr ihjel og æde dem, men at man ikke må knalde med dem. Hvis jeg var en gris og skulle vælge mellem at blive slået ihjel og ædt eller bare knaldet et par gange, så tror jeg nok, jeg ved, hvad jeg ville vælge," siger Frank Hvam efterfulgt af et underspillet tørt grin.
"Men folk bliver forarget, når man tillader sig at diskutere den slags. Det er ikke fordi, jeg har lyst til at løbe ud og knalde med den første den bedste ged, at jeg siger det. Jeg synes bare, at det er interessant at finde ud af, hvorfor det er blevet forbudt at ligge i ske med en perlehøne, når man godt må rive hovedet af den og æde den".

Man skal have lov
Men selv om Frank Hvam gerne bryder grænserne for, hvad der er god tone at sige og stiller provokerende spørgsmål, er der alligevel en grænse for, hvad han tør.
En grænse, som gør den morsomme fjernsynsklovn, der ikke besidder situationsfornemmelse, til en velovervejet mand midt i 30'erne, der tager sin rolle som klovn helt alvorligt.
"Jeg opdagede, at jeg ikke tør pisse på Koranen for åben skærm. Det gjorde mig frustreret, fordi jeg er blevet opdraget til, at alle kan ytre sig om, hvad de har lyst til. Det er voldsomt provokerende, at nogle mennesker på den måde kan true en til at holde mund," siger Frank Hvam.
Det er ikke fordi, han har lyst til at tisse på Koranen. Han ved heller ikke, hvorfor han skulle gøre det. Det ville ikke være specielt sjovt, mener han.
"Men alligevel skal man have lov til det. Man skal have lov til at udtrykke sig på den måde, hvis man føler for det," siger han, mens han kigger ned i båndoptageren, tager sig god tid og overvejer sine ord grundigt.
"Der er aldrig en eneste muslim, der har ringet til mig og sagt noget ondskabsfuldt eller truet mig. Jeg ved godt, at nogle af disse rædselsforestillinger om, hvad der kan ske, foregår i mit eget hoved, men der er klare eksempler på, at de indimellem kan manifestere sig fysisk," siger Frank Hvam og henviser til mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh sidste år. Instruktøren blev skudt syv gange af en muslimsk ekstremist, der var blevet så provokeret over filmen "Submission" om islamisk undertrykkelse af kvinder, at han dræbte instruktøren på åben gade.
"Pludselig er der et eller andet galt menneske, der er parat til at gå hele vejen for at forsvare et synspunkt, en holdning eller for at forhindre en anden i at udtrykke en modsat holdning. Hvis jeg pissede på Koranen for åben skærm, ville jeg frygte, at der sad en komplet idiot et sted, som ville få glæde af at slå mig hårdt i maven. Det har jeg aldrig bekymret mig om før," siger Frank Hvam uden humor.

Den frie debat i fare
I England har der i den seneste tid været en heftig debat om, hvad man kan tillade sig at sige om religion. En ny lov vil gøre det ulovligt at opildne til religionshad, men flere kritikere har protesteret højlydt. Blandt andet har komikeren Rowan Atkinson - bedre kendt som Mr. Bean - fremført, at det vil hæmme den frie debat om religioner, ikke mindst i satire og komik.
En holdning, som også Frank Hvam kan tilslutte sig.
"Der skal være plads til, at man kan udtrykke og udfolde sig, uden at man enten skal i fængsel eller have halsen skåret over. Hvis vi begynder at lovgive og kontrollere, hvordan folk udtrykker sig, går der ikke ret lang tid, før der overhovedet ikke er nogen, der tør sige noget som helst. Så kommer vi til at stå i stiv respekt og bukke over for hinanden, mens vi løfter på hatten," siger Frank Hvam.
En situation, der ikke alene vil være humorløs, men også skadelig for menneskets forsøg på at finde sandheden i livet.

Humoren forener
"Når man bevæger sig ud i et lidt provokerende grænseland som komiker, er det ikke for at provokere. Det er langt hen ad vejen for at finde nogle sandheder og finde ud af, hvornår det begynder at gøre ondt, men også for at afdække noget hykleri. Hvis ikke man debatterer tingene, bliver de absurde i længden, og vi glemmer, hvorfor tingene er, som de er. Alt skal til debat. Hvorfor må vi ikke spise hinanden? Hvorfor må vi ikke gå i seng med vores søster? Hvorfor må vi ikke slå hinanden ihjel eller stjæle? Det er jo ikke noget, der er givet på forhånd," siger Frank Hvam.
Det er også derfor, at humor og alvor kan være i samme stue, og humoren netop kan være med til at forene mennesker, der er langt fra hinandens holdninger. "En fin form for diplomati," mener Frank Hvam.
Komedieserien Klovn, der handler om de oplevelser, som Frank Hvam og Casper Christensen har til hverdag tilsat et pift af fiktion, blev udnævnt til Årets Comedy ved dette års tv-festival, og de er allerede gået i gang med optagelserne til tredje runde af serien. De to har tidligere arbejdet sammen med Casper og Mandril-aftalen på DR2 og senere i TV 2 Zulus Langt fra Las Vegas, hvor Frank Hvam spillede den kiksede Kenny Nickelmann. Nu spiller Frank Hvam hovedrollen som den kiksede Frank Hvam i Klovn.

Tillidsspørgsmål
Ære, værdighed og blufærdighed besidder han ikke, men respekten for andre mennesker er vigtig. Efter et stand-up-show kom en pige hen til ham. Hun var blevet stødt af en joke, han sagde om sindslidende, fordi hendes mor var alvorligt syg.
"Hvad siger man til det? Så må man overveje, hvad den joke kan, om den latterliggør de sindslidende, eller om den latterliggør vores forhold til sindslidende. Der er stor forskel. Måske smider jeg den ud, men hvis jeg kommer frem til, at det er en rigtig god joke, så bliver den," siger Frank Hvam, der også mener, at det er et tillidsspørgsmål mellem komikeren og publikum, hvor langt man kan gå.
"Hvis man stoler på, at det menneske, der står på scenen, egentlig vil det godt, så er man parat til at indlede en meget lang og grov rejse, hvor vi sammen afsøger nogle tabuer. Nogle gange løfter håret sig på armene, når vi kommer tæt på de steder, hvor det er farligt, men så gør vi det sammen," siger han.
Men selv med publikum i hånden, kommer vi ikke til at se Frank Hvam tisse på Koranen lige foreløbig.
"Tidligere har der været overfølsomme kristne, og det er der stadigvæk, men lige nu er det muslimerne, der råber højest. Jeg vil meget nødig piske en stemning op, men jeg vil gerne slå et slag i bolledejen for, at alle skal have lov til at udtrykke sig på den scene, de vælger at opstille, og så skal man også respektere de andres scene. Jeg skal ikke løbe ind i en moské og skrige og skråle og latterliggøre islam. Det kan jeg slet ikke tillade mig. Men jeg vil have lov til at stå på min egen scene, hvor folk har betalt for at komme ind og se mig, og sige noget latterliggørende om muslimer, kristne og hønseavlere, hvis jeg har lyst.".
rasmus.blicher@jp.dk