LGBTQIA+ - se her, hvad bogstaverne egentlig står for

16x9
Det er ifølge LGBT Danmark særligt blandt unge, at diskriminationen sætter sit præg på deres velbefindende. Og det kan have alvorlige konsekvenser. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Paraplybegrebet vokser og vokser, og det kan være svært at overskue, hvad alle bogstaverne betyder. Her får du forklaret, hvad LGBTQIA+ står for.

Vi lever i et cis-heteronormativt samfund.

Og hvis du ikke kender til det udtryk, er du garanteret heteroseksuel og identificerer dig med det køn, du blev tildelt ved fødslen. For selvom vi bliver mere og mere oplyste, så er det "normale" stadig at være en klassisk mand eller kvinde.

Men hvis man eksempelvis er født som mand, men egentlig føler sig som kvinde, eller man hverken føler sig som mand eller kvinde, bliver det kasseopdelte samfund pludselig meget tydeligt.

FAKTA om LGBT

Der findes ingen tal på, hvor mange LGBT+ personer, der findes. Gennem tiden har forskellige personer forsøgt at finde ud af det, men alle er kommet frem til forskellige antal. Det er altså svært at måle, for hvordan måler man det egentlig?

Man går dog ud fra, at cirka 10% af befolkningen er homoseksuelle. Men derudover findes også andre LGBT+ identiteter, bl.a. transkønnede, biseksuelle og aseksuelle, som ikke er talt med.

Kilde: LGBT Danmark

I et forsøg på at gøre folk opmærksomme på de mange grene af kønsidentitet og seksuel orientering og dermed mindske diskriminering har man fundet på en form for begrebsliste. Og det er derfor, vi jævnligt hører om LGBT eller LGBTQIA+.

Særligt unge bliver diskrimineret

LGBT Danmark er landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (...og alle andre, der bryder med normen for køn- og seksuel orientering), og ifølge dem er der en stor risiko for at opleve diskrimination, hvis man er en LGBT-person.

Det er ifølge landsforeningen særligt blandt unge, at diskriminationen sætter sit præg på deres velbefindende. Og det kan have alvorlige konsekvenser.

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at fire gange så stor en andel af unge LGBT-personer har forsøgt at begå selvmord i forhold til deres jævnaldrende. Nogle af dem udvikler såkaldt minoritets-stress.

- Det kommer til udtryk ved, at man altid er meget opmærksom på, hvor åben man kan være, og man er hele tiden forberedt på at skulle håndtere andres reaktioner på ens personlighed, forklarer projektleder hos LGBT Danmark Andreas Beck Kronborg og fortsætter:

- Manglende anerkendelse af, hvem man er, kan føre til ensomhed, fordi man vitterligt kan føle sig helt alene i verden, når der ikke er nogen at spejle sig i - hverken i ens nærmiljø i form af ligesindede venner, men heller ikke i mainstream kulturmedier som eksempelvis film og serier. Man kan altså ikke drage nytte af andres tanker og drømme om livet, andres erfaringer og så videre.

Herunder kan du se en forklaring på, hvad de forskellige bogstaver står for.

LGBTQIA+ Det betyder bogstaverne

Foto: TV 2
Lesbisk
Homoseksuel kvinde – altså en kvinde, der er tiltrukket af andre kvinder.

Foto: TV 2
Bøsse (gay)
Homoseksuel mand – altså en mand, der er tiltrukket af andre mænd.

Foto: TV 2
Biseksuel
Person, som er tiltrukket af både mænd og kvinder.
Man kan være biseksuel på mange måder. Mange bliver først og fremmest tiltrukket af personligheden, derfor kan kønnet være mindre vigtigt end for monoseksuelle (folk, der er tiltrukket af ét bestemt køn). Nogle kan i perioder være mest tiltrukket af ét køn.

Foto: TV 2
Transperson
Fællesbetegnelse om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre.

Foto: TV 2
Queer
Queer er et paraplybegreb, som dækker over kønsminoriteter og seksuelle minoriteter.
Ordet betyder mærkelig og blev oprindeligt brugt nedsættende om homoseksuelle. I dag bliver det brugt af personer, der ikke anerkender de to mest udbredte kønsidentiteter - mænd og kvinder.
Som queer sætter man spørgsmålstegn ved kønsroller og tankegangen om, at der er to polære køn, der supplerer hinanden.

Foto: TV 2
Interkøn
Interkøn er en kønsbetegnelse på samme måde som hankøn og hunkøn og anvendes på samme måde som termerne hankøn og hunkøn. Ordet ”Interkønnet” kan ligesom ordene ”hunkønnet” og ”hankønnet” bruges som tillægsord.

FN vurderer at op imod 1,7 procent af alle mennesker i verden er interkøn, hvilket svarer til små 100.000 danskere. 

Interkøn er en paraplybetegnelse der dækker over 40+ forskellige medfødte variationer i kønskarakteristika.
Det vil sige: genitalier, reproduktive organer, kønskromosomer, hormonbalance og sekundære kønskarakteristika (skæg, bryster og så videre) der gør, at personen ikke fuldstændigt eller entydigt kan defineres som hankøn eller hunkøn og dermed ikke passer ind i den samfundsmæssige norm.
En interkøns-variation kan være synligt ved fødslen eller blive det senere i livet. I nogle tilfælde vil den aldrig blive objektivt synlig, men en interkøns-variation vil altid kunne påvises ved hjælp af blodprøver, scanninger, objektive undersøgelser eller lignende.
Interkøn handler kun i ca. 0,2 procent af tilfældene primært om udseendet på det nyfødte barns kønsorganer.
Kilde: Intersex Danmark

Foto: TV 2
Aseksuel/akønnet
Aseksuel: En person, som ikke oplever seksuel tiltrækning til andre.
En anden definition af udtrykket kan være en person, der ikke instinktivt er draget mod at søge seksuelle aktiviteter med en eller flere partnere uanset køn.
At være aseksuel er ikke det samme som at leve i cølibat eller at mangle seksuel lyst.
Aseksuelle kan have alt lige fra ingen seksuel lyst (kaldet nonlibidoist) til en meget høj lyst, men de vil ikke søge at udleve denne med andre; de vil se det at tilfredsstille sig selv seksuelt (onani) som det foretrukne alternativ. En aseksuel person kan sagtens have romantiske forhold.
 
Akønnet: En akønnet er en person, som ikke definerer sig med noget køn.

Foto: TV 2
+ bliver brugt for at vise, at man også inkluderer andre grupper, såsom:
 
  • Androgyn: Person, hvis køn omfatter både det mandlige og kvindelige, og dermed ligger et sted imellem de to. Mange androgyne identificerer sig som værende mentalt mellem kvinde og mand. En androgyn kønsidentitet svarer sjældent overens med det biologiske køn, selvom nogle interkønnede er androgyne. For nogle androgyne kan det udelukkende handle om det fysiske kønsudtryk og ikke om kønsidentitet.
     
  • Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen. En ciskønnet person identificerer sig som enten mand eller kvinde.
     
  • Demigirl: Engelsk betegnelse som nogle personer, der er tildelt kvindeligt køn ved fødslen, men som føler sig meget lidt knyttet til identiteten ”kvinde”, benytter til at beskrive deres kønsidentitet.
     
  • Demiguy: Engelsk betegnelse som nogle personer, der er tildelt mandligt køn ved fødslen, men som føler sig meget lidt knyttet til identiteten ”mand”, benytter til at beskrive deres kønsidentitet.
     
  • Dobbeltkønnet: Person, der føler sit køn som både fuldstændig mandligt og fuldstændig kvindeligt. Alt afhængigt af situationen udtrykker dobbeltkønnede personer en kønstypisk adfærd, der opfattes som enten mandlig eller kvindelig.
     
  • Flydende kønsidentitet: Oplevelse af, at ens kønsidentitet kan variere. Kønnet opfattes af disse personer ikke som en konstant, men som noget, der kan skifte gennem livet.
     
  • Genderfuck: Engelsk udtryk for en person, der ”leger med” eller ”fucker med” de traditionelle opfattelser af kønsudtryk, kønsroller og præsentationer af køn. Intentionen er at forvirre andre og udfordre stereotyperne for køn i samfundet. Inden for genderqueer-området betragtes genderfuck af nogle som en kønsidentitet.
     
  • Genderpivot: Engelsk udtryk for skæringspunktet mellem flydende og dobbeltkønnede kønsidentiteter, hvor det ene af kønnene forbliver stagnerende, mens det andet varierer.
     
  • Genderqueer: Engelsk udtryk for en person, der ikke kan eller vil identificere sig som hverken mand eller kvinde eller som identificerer sig som både mand og kvinde. Fælles for genderqueers er, at de modsætter sig forestillingen om, at der kun findes to køn.
     
  • Intergender: Engelsk udtryk for personer, der føler, at deres kønsidentitet ikke kan beskrives klart som enten mand eller kvinde, men mere som værende ”mellem kønnene” eller som en kombination af kønnene.
     
  • Intetkønnet: Person, der i forhold til sin kønsidentitet ikke identificerer sig med noget køn (nogle foretrækker at bruge ordet ”akønnet” eller ”androgyn”, men i samme betydning).
     
  • Kønsneutral: Udtrykket bruges, hvor køn ikke refereres til eller ikke er afgørende og er også et begreb, nogle personer benytter om deres kønsidentitet. Disse identificerer sig oftest ikke med noget køn.
     
  • Neutrois: Personer, der føler, at deres kønsidentitet er neutralt kønnet. Ofte, men ikke altid, indikerer begrebet et ønske om at skjule eller fjerne de kønskarakterer, der er knyttet til det køn, personen blev tildelt ved fødslen (f.eks. kønsorganer, bryster, krops- og ansigtsbehåring).
     
  • Omnikønnet: Et begreb, der beskriver personer, som føler, at deres kønsidentitet ikke kan kendetegnes som hverken mand eller kvinde. Omnikønnede føler, at de ikke passer ind i en binær kønsforståelse, men føler, at de er et blandet køn (både mandligt og kvindeligt) eller et tredje køn.
     
  • Pankønnet: Et begreb, der beskriver personer, som føler, at deres kønsidentitet ikke kan kendetegnes som hverken mand eller kvinde. Pankønnede føler, at de ikke passer ind i binær kønsforståelse, men føler, at de er et blandet køn (både mandligt og kvindeligt) eller et tredje køn.
     
  • Polykønnet: Et begreb, der beskriver personer, som føler, at deres kønsidentitet består af mere end ét køn eller af en kombination af flere køn.
     
  • Questioning: Engelsk udtryk om en udforskningsproces for personer, der kan være usikre, stadigt undersøgende eller på ny undersøger eller vil redefinere sin tidligere antagne seksuelle orientering og/eller romantiske orientering og/eller kønsidentitet, eller som af forskellige årsager er bekymrede over at skulle tildele sig selv et ”mærkat” vedr. deres seksuelle og/eller romantiske orientering og/eller kønsidentitet.
     
  • Situationsbestemt flydende kønsidentitet: Oplevelsen af, at ens kønsidentitet kan variere baseret på den situation eller de omgivelser, som personen befinder sig i. Kønnet opfattes af disse personer ikke som en konstant, men som noget, der kan skifte gennem livet.
     
  • Transfeminin: Et begreb, man bruger om personer, der ved fødslen er tildelt et mandligt køn, men identificerer sig mere som kvinde end som mand. Nogle benytter begrebet til at beskrive deres kønsidentitet.
     
  • Transmaskulin: Et begreb, man bruger om personer, der ved fødslen er tildelt et kvindeligt køn, men identificerer sig mere som mand end som kvinde. Nogle benytter begrebet til at beskrive deres kønsidentitet.
     
  • Tredje køn: Et begreb, som anvendes af nogle personer til beskrivelse af, at de ikke kan eller vil identificere sig som hverken mand eller kvinde.
     
  • Trikønnet: Nogle personer med en non-binær kønsforståelse føler, at de bevæger sig mellem flere kønsidentiteter: Oftest mandlig, kvindelig og en tredje kønsidentitet (f.eks. en kønsidentitet inden for genderqueer-området).
     
  • Two-spirit: Engelsk betegnelse for native americans, som udfylder både traditionelt mandlige og kvindelige kønsroller.