QUIZ: Hvilke håndværkere tjener bedst?

Hvad tjener en VVS'er, en maler og en tømrer? Se, om du kan gætte det i quizzen nederst i artiklen.

Vores lønninger stiger. Faktisk oplever danske lønmodtagere de højeste lønstigninger i flere år.

Men særligt én gruppe danskere kan juble højest. For håndværkere har stigningen nemlig været mest markant.

Håndværkernes løn er vokset 3,3 procent på et år. Derimod ligger slagterierne i bunden i statistikken. Her er lønnen steget med 1,2 procent. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Yderligere info om lønstigninger i Danmark

  • Samlet set er danskernes lønningerne steget med 2,6 procent i 2. kvartal af 2018 i forhold til samme kvartal året før.
  • Ifølge Dansk Erhverv er det den største stigning i lønomkostninger til Dansk Arbejdsgiverforenings medlemmer i otte år.
  • Region Nordjylland har oplevet den største stigning med 3,2 procent. Region Hovedstaden har haft den laveste lønstigning med 2,4 procent.

Og eksperterne peger på mangel på arbejdskraft som grunden. For når en håndværker skal arbejde over, fordi hans firma ikke kan skaffe nok mandskab, så koster det knaster. Det fortæller Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

- Det, vi ser, er et udtryk for, at byggeriet har svært ved at skaffe folk. Derfor må de trække mere på det eksisterende mandskab, forklarer Bo Sandberg.

I TV 2 Zulus nye program 'Et rigtigt fucking arbejde', der har premiere mandag 8. oktober klokken 21.50, følger vi ni håndværkere, som enten er i lære eller netop er blevet færdiguddannet.

Klejnsmedlærlingene Mads og Troels i den nye reportageserie 'Et rigtigt fucking arbejde'.
Klejnsmedlærlingene Mads og Troels i den nye reportageserie 'Et rigtigt fucking arbejde'. Foto: Thomas Howalt Andersen / TV 2

I quizzen nedenfor kan du gætte på, hvad de unge gutter kommer til at tjene, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

Til reference tjener en advokat i gennemsnit 62.436 kroner om måneden før skat, en frisør 27.582 kroner og en kassemedarbejder 25.016 kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistiks lønopgørelse.

Hvem tjener mest?