Ditzels pakkeguide: Fem fedhedsting, man skal have med på ferie

TurboModuls utilpassede dreng Jacob Ditzel har meget stærke holdninger til, hvad man skal have med på ferie.

Sommerferien står for døren, og du går måske og tænker over, hvad du skal pakke til din ferie sydpå. Du behøver ikke at tænke længere. Overhovedet ikke. Stop med at tænke.

TurboModuls Jacob Ditzel har været en tur på Mallorca i PLAY's nye rejseprogram 'Ditzel - All Inclusive', og har i den sammenhæng lavet en helt utrolig brugbar guide til, hvad der er vigtigt at have med på ferie...ifølge Ditzel. 

Se video-guiden herover.

I samme åndedræt har ZULU spurgt Jacob Ditzel ind til ferievaner generelt - og det blev omtrent ligeså underligt som forventet. For Jacob Ditzel er bare sindssygt pjattet med Honeymood, bronzer og alt fra U.N.S.A.

Hvad betyder det at rejse for dig?

- At man tager en sted hen, hvor man ikke selv er fra. Næ, vent lidt... Man kan egentlig også godt rejse tilbage og hjem og sådan nogle ting. Så det er vel den vej, der er hen til en anden sted. Hvis man siger, at der er to steder, så er det dét, der ligger mellem de to steder, som at der er en rejse.

Hvad har du altid med, når du rejser?

- Jeg har lavet en video om en top-fedheds-liste over ting, man skal ha’ med. Fucking bare se den!”

Hvad er din bedste rejseoplevelse?

- Har lige fået en lækker tøs på. Det er ok fed. Også selvom hun ikke skriver tilbage. Aldrig. Tror, at hun er genert på den måde. Og når det er varmt, må man hamre is hele tiden.

Hvad er din værste rejseoplevelse?

- Inden jeg fik en lækker tøs på. Og man får brækrøv af monster gammel bacon, som Lars vil ha’ en til at spise, og IKK’ af det vand jeg drak, som jeg måtte jage nogle duer væk fra!

Hvilken madkultur er du størst fan af?

- Amerikansk. Der hvor alt kommer fra. Kød… Kartofler… Og nogen andre ting også… Alt sådan noget.

Hvordan tackler du jetlag?

- Det kommer ikk’ til at ske. Har 120/120 MBit.

Fortæl om din første ferieflirt?

- Hun hedder Rita, selvom hun siger, at hun hedder noget andet. Hun er lækker og vil bare kysse på mig hele tiden. HAHAHA! Og hun er en pige!

Hvordan holder du dig i form på rejser?

- Det sker af sig selv, hvis man sørger for at spise amerikansk. Det er også det, alle de andre Honeymood-stjerner gør. Hvad fanden tror du selv!?

Hvad er det første du gør, når du er kommet frem?

- Smider mig ved poolen og får min fucking bronze on!

Hvordan kommer du bedst ned i gear?

- Har læst i min storebrors dagbog, at en af de måder man slapper bedst af på, er, efter at man har bredt sit tøj ud, så det ligner et menneske, og så man har leget kæreste oven på det. Det skulle man blive helt slap og søvnig af.

Hvad gør du, hvis vejret er dårligt på destinationen?

- ØH, fucking klager bare til den sted! Får en anden sted. They can stop it up in the ass with it!

Hvor vil du gerne hen næste gang?

- U.N.S.A! Amerika. Mew York. Honeymood. De steder. Det land, som jeg altid har følt, at jeg burde være blevet født i. Lidt ligesom med de piger og drenge, som er blevet født i de forkerte kroppe. Sådan har jeg det også, bare med lande.