Stor guide: 14 comebacks, der gør dig hurtigere på den verbale aftrækker

Løber du tør for ideer, kan du altid ty til din-mor-jokes.

Der er ikke noget bedre end et snappy comeback, der kommer til dig, det øjeblik din stupide kollega insisterer på at kommentere dit morgenhår.

Desværre er det sjældent, man lige har den rappe replik i baglommen på det helt rigtige tidspunkt.

Men det gælder ikke de seks komikere i årets Comedy Fight Club Live, der lever af rappe replikker - og helst skal være klar på aftrækkeren på alle tider. Dog er der nogen af dem, der er langt bedre til det end andre.

Her får du årets snappy comebacks - og dermed en lille guide til, hvordan du kan blive bedre til at forsvare dig mod verbale drillerier.

Læg i øvrigt mærke til - det kan godt være, at Mikkel klint Thorius vandt den endelige fight, men han tabte den overordnede 'comeback'-battle.

Do's and dont's når det kommer til comebacks

Når nogen går lavt - går du lavere

Tv-vært Sarah Grünewald er den perfekte blanding af tilbagelænet og lummer, hvorfor hun fint får afveget en lidt underlig diss fra Søren Dürr, som kan være lidt vanskelig at håndtere. Det gør hun med en klassisk Claus Elming-reference, hvormed hun også får sendt lorten lidt videre.

Den super barnlige udvej - efteraberen

Vært Sarah Grünewald viser sig som et super provokerende element, da gruppen får tæsk af en flok unger i Counter Strike. Ane Høgsberg viser sig som en super dårlig taber, hvilket man tydeligt kan mærke i følgende comeback, der minder lidt, om noget din 4-årige niece kunne finde på at sige. Men det har også en kvalitet.

Red din egen stolthed

Et vigtig mål med et snappy comeback er at redde sin egen stolthed. Frederik Rosgaard gør her et hæderligt forsøg, efter vært Sarah Grünewald stiller et noget vovet spørgsmål. Formentlig for at få ham ud på glatis. Men Rosgaard får den fint lukket ned, og Grünewald bliver en smule fornærmet.

Ordboomerangen

Frederik Rosgaard og Jakob Svendsen finder utroligt meget glæde i at drille deres mentor Anders Stjernholm, hvilket han vælger at pointere - formentlig for at give dem dårlig samvittighed. Rosgaard vælger dog at eje den observation fuldstændig ved at bruge Stjernholms eget ordvalg mod ham. Det virker fremragende - særligt når man gør det så smilende som Frederik.

Stop en halv og gentag den sætning igen

Søren Dürr fanger Mikkel Klint Thorius i en uheldig formulering. Det er godt hørt af Søren Dürr - og et ærgerligt forsøg på at redde den i land af Mikkel. I sådan en situation skal man ikke forsøge at forklare sig.

Du skal ikke blive for sort

Hvis man som Søren Dürr har behov for at komme igen på alt i hele universet, hænder det, at man laver et comeback, der enten ikke giver mening, eller bare er for langt ude. Denne falder i den sidste kategori. Joken bliver simpelthen for grafisk, hvorfor den ikke fremkalder grin, men snarere kvalme.

Det-sagde-hun-også-i-går

Det er måske det mest udvandede comeback nogensinde, hvorfor folk også bruger den med tilpas ironisk distance. Men man må bare indrømme, det er en sikker go-to hver gang. Og her beder Torben Chris med sit freudian slip selv om den.  

Du-bad-selv-om-det-finden

I dette afsnit fik deltagerne en tur gennem revyhistorien af Nikolaj Stockholm. Da Ane Høgsberg efter en dårlig revyoplevelse, tordner mod den stakkels Nikolaj, tager komikeren tydeligvis ordene til sig. Ikke ligefrem en snappy comeback, men et fantastisk og originalt comeback.

Træk de andre med i faldet

Søren Dürr får en spydigt spørgsmål fra Pandoras æske. Han ved ikke, hvem der har formuleret spørgsmålet. Men hurtigt får han lige trukket hele gruppen med ned i faldet. Det kan man gøre, hvis man ikke er bange for civile tab - og det er Søren Dürr ikke. 

Din-mor-jokes er en sidste men effektiv udvej I

Ane Høgsberg er igen den hurtigste på aftrækkeren, da Mikkel Klint Thorius ser en mulighed for at kritisere Høgbergs evner i et køkken. Hun tyr til en af de klassiske din-mor-jokes, som virker helt som ønsket i denne sammenhæng. Andre gange kan de virke lidt forcerede.

Din-mor-jokes er en sidste men effektiv udvej II

Også Jakob Svendsen får luftet en din-mor-joke over for en flok dygtige Counter Strike drenge, der heller ikke er blege for at give igen. Desværre er han ikke helt hurtig nok ved tasterne.

Sådan skal du ikke snappe igen

Mikkel Klint Thorius viser sig som lidt af en snappy-comeback-amatør gennem årets 'Comedy Fight Club Live', hvor det som oftest er ham, der er offer for de hurtige kommentarer. Her forsøger Mikkel dog selv med en snappy comeback, som hverken er snappy eller særligt comeback-agtigt. Han truer ganske enkelt Ane Høgsberg med mel - hvilket egentlig bare er lidt sødt.

Timing og hurtighed er ALT

Ane Høgsberg står for sæsonens måske bedste comeback herunder, hvor det igen er Mikkel Klint Thorius, der bliver lidt for spydig i sin karakteristik af Anes hund Niels. Men Mikkels joke når knap nok at sive ind hos flokken, før den har ramt ham lige i røven. Ane er faktisk så snappy, at det lige tager Mikkel 1,5 sekund at fatte, hvad der egentlig bliver sagt.

Undervurdér ikke din modstander

Frederik Rosgaard begår her en klar fejl ved at undervurdere de to kennelejere, der sidder over for ham - og skal vurdere, om han er klar til at være hundeejer. Frem for at besvare Frederiks lidt dumsmarte bemærkning om hunde og forsikringer, så bruger kennelejerne Frederiks egne ord imod ham. Klogt.